Historien om Comicgarden

Comicgarden er et lille galleri, der køber, sælger og bytter originale tegneserier, tegninger, farveguider og litografier (comic art på engelsk). Vi udgiver også vores egne tryk og er nu også begyndt at sælge figurer. Vi synes tegneserier er et fedt medie og håber, du synes om vores tegneseriehave.Vi startede i foråret 2008 og har nu værker af over 200 tegneserie kunstnere.

Vi køber, sælger og bytter tegneseriekunst

Vi har værker af både danske og internationale tegnere og er på udkik efter flere! Vi får nye værker ved at bytte eller købe dem direkte af tegnerne og andre gange køber vi på internationale auktioner. Hvis du har noget du vil bytte eller sælge så send en mail til os på info@comicgarden.dk.

Comicgarden Editions

I 2011 begyndte vi at udgive vores egne tryk: comicgarden editions. Det er højkvalitetstryk i limiteret udgave, der alle er signerede. Den første tegner, der blev valgt til vores editions er Lars Jakobsen, der blandt andet har tegnet Ganske Vist og Mortensens Mondæne Meritter. I februar 2013 udgav vi kunsttryk med  tegneren Jesper Deleuran, der blandt andet har tegnet Pirelli og Firestone & De forsvundne Ynner. I maj 2013 udgav vi kunsttryk med tegneren Peter Madsen, der blandt er har tegnet Valhalla & Troldeliv.

Find os på udstillinger og messer

Vi har også haft udstillinger med Lars Jakobsen og en temaudstilling om graffiti og tegneserier. I Danmark er der to internationale tegneserie udstillinger: Art Bubble festivalen i Horsens og Copenhagen Comics. Vi er nærmest fast inventar på messerne, så kom og hils på os - se dagspressen for næste tegneseriemesse - eller tilmeld dig til vores nyhedsbrev nederst på siden. 

Kun originale varer og unika

På engelsk kaldes tegneseriekunst for comic art og der er mange der via ebay har købt forskellige tegninger. Mange er tilfredse, men der findes et utal af sælgere, der har en lemfældig omgang med sandheden. Vi er også blevet snydt!

Hvis du handler hos os garantere vi, at tegningerne er ægte og hvis der skulle opstå tvivl vil vi selvfølgelig tage tegningen tilbage.Det kan du alt sammen læse mere om i vores handelsbetingelser.

Hvis du har forslag eller spørgsmål er du selvfølgelig meget velkommen til at maile til os.